Finn B. Andersen
Finn Borre Andersen har spillet musik siden jeg var 13 år. Jeg startede med at spille guitar og gik siden over til at spille klaver/keyboard. I 1975 startede min karriere med at jeg kom med i orkestret Stars, hvor jeg spillede guitar. Ca. 2 år efter begyndte jeg at spille klaver og det har siden optaget mig meget.
I forbindelse med at jeg begyndte at spille klaver, ændrede orkestret navn til Midnight, et navn som må siges at have haft kæmpe succes. Jeg har haft nogle fantastiske år i orkestret Midnight og har efterhånden faktisk spillet til alt og har i forbindelse hermed spillet med mange fantastiske musikere.
I de første mange år af orkestrets levetid spillede vi til baller over hele landet. Orkestret var 5 mands og har også i perioder haft sangerinde med. På et tidspunkt ændrede musiklivet sig, og orkestret begyndte at spille til store halfester for det mere voksne publikum. Den musiker jeg nok har lært mest ved at spille med har været Ib Kærgaard fra Hurup. Ib er en fantastisk trommeslager som har lært mig kunsten at spille sammen med andre og har samtidig lært mig at lytte til og respektere andre musikere.
I takt med at årene gik og alderen blev højere, stoppede jeg i orkestret Midnight. Jeg beholdt navnet og begyndte herefter at spille duo med en guitarist. Vi har spillet med kæmpe succes i Midnight duo i nu 25 år. Duoen stoppede pr. 31. december 2009 og vi var i den forbindelse begge enige om, at skulle prøve noget nyt.
Jeg er derfor fra 1. januar 2010 begyndt at spille med Leif Grønkjær, som er en særdeles rutineret guitarist som samtidig er en fantastisk sanger. I samme forbindelse har vi valgt at gøre navnet mere moderne. Orkestret Midnight er pr. 1. januar ændret til “New Midnight”.
Orkestret har allerede fra start modtaget en fantastisk opbakning og alt tyder på, at succeen er uden ende.
Finn har altid spillet på det bedste grej og har altid formået at tilpasse anlægget til de forskellige numre. Finn spiller nu på Tyros 1 og 3 og en af hans virkelige forcer er, at han kan spille til næsten alle festsange på klaver. – Finn er stor modstander af festsange der spilles med rytme. Jeg hørte engang for mange år siden en festsang, “Jeg er Havren”, der blev spillet med rytme. Det var ganske forfærdeligt.
Leif Grønkjær
Min interesse for musik og sang opstod i en meget tidlig alder. Allerede som 4-årig tjente jeg mine første penge ved at optræde på disken i den lokale brugsforening med datidens populære melodier. Interessen for sang og musik fortsatte i barneårene, hvor jeg også spillede mundharmonika.
Præget af datidens popmusik blev ønsket om at spille guitar større og større og endelig juleaften 1966 gik min drøm i opfyldelse. Julegaven fra mine forældre var nemlig en en akustisk guitar og et hæfte med forskellige akkorder til selvstudium. Jeg øvede meget, og allerede i 1968 begyndte jeg at undervise den lokale fritidsklub, hvor vi også i løbet af et års tid fik dannet et klubband.
I 1970 var vi 3 der fandt sammen, og vi fik lynhurtigt fyldt ordrebogen fyldt op. Bl.a. spillede vi til de ugentlige fredagsballer på Møllekroen i Hurup. Herudover spillede vi om lørdagen til baller på de lokale kroer og i de lokale forsamlingshuse. Trioen gik i opløsning i 1972. Håret og ambitionerne var vokset, og jeg dannede Dacabo- kvartetten, hvor vi blev tilmeldt et musikbureau og dermed begyndte at turnere land og rige rundt, for til sidst at spille i Norge på hotel Ambassadeur i Stavanger.
Efter hjemkomsten fra Norge besluttede jeg at stoppe, for at hellige mig i mit civile job som revisor. Herefter var jeg i en periode med som afløser med i forskellige bands.
Siden 2003 har der igen været fuld drøn på musikken. Først lidt sjovt med Palle Andersen. Herefter i Drengene med Ib Kærgaard og Kuno Frost senere Dina & Drengene, sidst i Leipa-Duo med Palle Andersen og nu i New Midnight sammen med Finn Borre Andersen der er fantastisk dygtig og rutineret på sit Tyros keyboard.